SKIBBY: Skibby Kino har Danmarkspremiere på det danske drama ”Esthers orkester” torsdag den 2. juni klokken 13.30. Derefter vises den klokken 19.30 frem til den 12. juni.
I rollerne ses Peter Gantzler, Ulf Pilgaard, Annika Aakjær, Stina Ekblad og Johannes Lilleøre.
Filmen handler om den distræte Thomas. Hans kone Esther har dirigeret familiens orkester, men da hverdagen bliver vendt på hovedet, må han overtage dirigentstokken og manøvrere rundt i den helt almindeligt travle hverdag.
Imens gennemlever han dagen, hvor han mødte Esther for første gang og konfronteres i de to døgn med tiden, kærligheden og døden – tre ting som ikke kan afværges.