Smedegården: Beliggende i byens centrum ved gadekæret. Ifølge Nationalmuseet er bygningen opført i 1756, men har næppe altid været beliggende på det nuværende sted. Der har i Sæby været flere smedjer, og vi kender smeden tilbage til 1719, hvor Jørgen Pedersen smed blev begravet. Der er stadig en smedje ved siden af Smedegården, men smedens arbejde i dag er jo ganske anderledes end for bare 50-100 år siden. Den gamle smedjebygning – i dag med rødt tegltag – ses helt til venstre i billedet.