Pernilles farvel som partiformand for Nye Borgerlige

Pernilles farvel som partiformand for Nye Borgerlige

LÆSERBREV
Af Maibritt Møller Nielsen
Byrådsmedlem for
Nye Borgerlige

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg personligt, er jeg meget ked af vores kommende formandsskifte.

Jeg er virkelig stolt af vores formand. Og jeg er fuld er beundring over det flotte resultat, med opbygning af partiet, som Pernille har en stor del af æren for. Samtidig kan jeg kun have dyb respekt for Pernilles beslutning om, ikke at ville gro fast i folketinget.

At Pernille ønsker at prioritere anderledes i hendes liv. Det er i mine øjne et sundhedstegn. Og Pernille fravælger ikke vælgerne eller Nye Borgerlige – nej Pernille tilvælger nogle sunde, nære og stære værdier, bl.a. hendes familie. Og det viser bare, at Pernille er så meget mere end formand for vores parti.

Pernille er en ildsjæl, hun er skarp, yderst velformuleret, dygtig og hun har i den grad vist sit værd, både som partistifter, ”vagthund” for de danske værdier og som partiformand for Nye Borgerlige.

For mig er det vigtigt at huske på, at det er en udmelding, alle har kendt til. Helt tilbage til da partiet blev stiftet i 2015. Og der er sket meget siden og mange gode ”kræfter” er kommet til. Så jeg synes vi er et stærkt hold, der er klar til at køre partiet videre i samme gode retning og med samme gode politik.

Jeg vil godt berolige vores vælgere i Frederikssund kommune. I skal vide, at uanset hvem der ender med at blive vores nye formand, så vil vores politik, mærkesager og vores borgerlige retning, være den samme.

Og hvad angår min plads i byrådet, som folkevalgt af Jer på Nye Borgerliges stemmer, så fortsætter jeg naturligvis arbejdet uændret, i en god borgerlig retning – også efter Pernilles farvel til formandsposten.

Andre artikler fra denne uge