Per Hillo kigger forbi

Per Hillo kigger forbi

SELSØ: – Det er mega  stort, lyder det fra en begejstret Jane Tang, indehaver af det  intime Galleri Tang.myway på Selsø Gods (ved siden af Selsø Slot).

Grunden til hendes begejstring er Per Hillo, der besøger galleriet i weekenden den 30. og 31. marts.

– Per maler med hjerte, og hans kombination af farver er et festfyrværkeri, som skaber glæde og varme til hvert er rum, præcis som Per selv. Kom og se de skønne kærlighedsmalerier, som findes i mange farvekombinationer. Særligt hjertet har en helt specielt betydning for ham. 

– Per Hillo udstiller normalt i London, New York, Paris og er en meget efterspurgt kunstner til at udsmykke store vægmalerier i danske virksomheder. Så det er stort, at han kommer her til Hornsherred: Nu kan han også skrive Selsø på sit cv, siger Jane Tang.

Ord og billede
Per Hillo vælger ofte at lade sine billeder følge af små digte, små sentenser, der skal relateres til billedoplevelsen. 

Hans intention er, at kombinationen af ord og billede skal øge mulighederne for at finde den rette optik i forhold til den komplekse situation, som det moderne menneske må se sig placeret i.

Per Hillo holder af kontrasten mellem det rå og det mere forfinede. Grundlæggende er hans stil abstrakt, farverne er generelt lyse og lette og med til at fremhæve det positive i livet. 

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »