DRÅBY: ”Påske for børn” er temaet for børnegudstjenesten i Draaby Kirke onsdag den 29. marts.
– Vi hører om påsken og laver palmegrene og går på æggejagt. Kirken børnekor synger, og vi vil også synge og bevæge os. Til slut inviterer kirken på aftensmad, så børn og forældre kan slappe af sammen.
Det fortæller sanger og musikpædagog Lisbeth L. Pedersen, der får selskab af Kaninen Karlo – der er klar til sjov – og sognepræst Hans Henrik Nielsen.