Overfarten bliver dyrere

Overfarten bliver dyrere

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Billetprisen på færgen Colombus er ikke steget de seneste 10 år. Med henblik på at reducere underskuddet for årets færgedrift har administrationer undersøgt mulighederne for at udvide sejlperioden. – og hæve billetprisen for voksenbilletter i 2022 og frem.

Færgen Colombus normale sejlperiode er fastsat til 1. april til 1. oktober. Udvider man sejlperioden frem til 1. november – og dermed også stille servicen til rådighed hen over efterårsferien – vil det betyde, at kontrakten med den eksterne skipper skal genforhandles.

Andre færgeruter

Colombus ruter er på 0,4 sømil.

Til sammenligning er billetprisen på omkringliggende færger i år 2022:

– Orø-Hammerbakke 39 kroner (længde 0,3 sømil). Øfærger modtager statstilskud.

– Holbæk Orø 37 kroner. (længde 3,5 sømil). Øfærger modtager statstilskud.

– Hundested – Rørvig 60 kroner. (længde 3,1 sømil)

– Agersø- Stigsnæs (2021 priser) 55 kroner (længde 1,6 sømil)

Der er har været holdt dialogmøde med færgens eksterne skipper med henblik på ny billetpris.

Ved en stigning i billetprisen på 10 kroner pr. voksenbillet vil kommunen alt andet lige opleve en stigende overskudsandel.

Overskuddet fra sejlladsen deles med skipper og afregnes ultimo året.

Byrådet har bemyndiger administrationen til at indlede forhandling med den eksterne skipper om at udvide sejlperioden til 1. november, såfremt vejret tillader det.

Samtidig vil man hæve billetprisen med 10 kroner pr. voksenbillet

Foto: Steen Westh

Andre artikler fra denne uge