Overfald i Aldi

Overfald i Aldi

Uddrag fra døgnrapporter fra Nordsjællands og Midt- og Vestsjællands Politi i den forgangne uge

LEJRE OG FREDERIKSSUND KOMMUNE: Vold, Skibby: Klokken 08.26 blev det anmeldt, at en ældre mand var blevet slået af en fremmed mand i Aldi, efter den ældre mand havde bedt den fremmede mand om at holde større afstand jævnfør corona-retningslinjerne. 

Den ældre mand blandt andet et åbent sår på albuen samt en hjernerystelse, mens den formodede gerningsmand forlod butikken. En ambulance og en patrulje blev sendt til stedet, og efter noget efterforskning blev den formodede gerningsmand, en 48-årig mand fra Skibby, senere på formiddagen anholdt på sin adresse og sigtet for vold.

Ridser i lakken, Skibby: En bil, som holdt på Skuldelevvej, har lidt efter midnat onsdag været udsat for hærværk, da ukendte gerningsmand har ridset i bilens lak fra fordør til bagdør på bilens ene side.

Lov om euforiserende stoffer, Kirke-Hyllinge: Kl. 12.30 foretog politiet ransagning af bopælen tilhørende 49-årig mand fra Kirke-Hyllinge, fordi politiet havde modtaget oplysninger, om at han måske var i besiddelse af narkotika, hvoraf han solgte noget til andre. 

Inden ransagningen havde politiet fået mistanken bekræftet, idet politiet traf en 44-årig mand fra Roskilde, som blev fundet i besiddelse af 0,6 gram heroin. Den 44-årige fik heroinen beslaglagt som bevis i sagen, som omhandlede en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. 

Ved ransagning af den 49-åriges bopæl, hvor tilkaldte narkohunde deltog, fandt politiet knap otte gram heroin og et mindre kontant beløb. Den 49-årige blev også sigtet for ulovlig besiddelse af heroinen formentlig med henblik på videresalg. Ud over heroinen blev også pengene beslaglagt i sagen om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, så begge de sigtede vil i deres egne sager høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Nummerplader stjålet, Jægerspris: Klokken 03.18 blev der anmeldt, at døren til en bil, som holdt parkeret på Møllehegnet var blevet brudt op, at nummerpladerne til bilen var væk. En lav spinkel ung mand iført sort og sort hættetrøje blev set løbe fra stedet. En patrulje befandt sig i forvejen i området og runderede derfor efter manden, som det dog ikke lykkedes at finde.

Andre artikler fra denne uge