En død mand kommer op til Skt. Peter. De står begge og kigger på hinanden, – ingen siger noget! Og så er det, at manden ikke kan udholde tavsheden længere og gør opmærksom på, at han faktisk gerne vil ind…! Men Skt. Peter er lidt tilbageholdende og tøver en smule… Og så er det, at manden træder i karakter og insisterer på, at han vil ind, – at det har han faktisk krav på, for der er ikke grænser for, alt det gode han har gjort i sit liv, og der er ikke grænser for alle de velgørende formål, som han har betalt penge til og han har faktisk kvittering på det hele!
Skt. Peter ved faktisk ikke rigtigt, hvad han skal stille op med manden. Men han beder manden vente et øjeblik, så skal han lige tale med chefen. Og Peter går ind, og får fat i Vorherre, som han forelægger sagen. Og Vorherre sidder og tænker et øjeblik, og siger så til Skt. Peter: ”Ved du hvad, Peter, gå ud og sig til ham, at han kan få alle pengene tilbage, – og så send ham bare neden under…!”
Du kan ikke købe dig adgang til Guds rige og du kan heller ikke gøre dig fortjent til det. Hvis du tror det, så ryger du ud i kulden igen; svarende til pointen i anekdoten. Så kan du få pengene tilbage. Og længere er den ikke!
Kristi himmelfarts dag suser Jesus til himmels og vi sidder tilbage med håret i postkassen og undrer os over, om det nu også var nødvendigt. Nu var han jo lige opstanden og havde vist sig i 40 dage og så forlader han disciplene igen! Ligesom disciplene står vi måbende tilbage på jorden og undrer os over, at vores frelser har forladt os.
At være ufrivillig alene er aldrig rart. Det kan godt være, at vi netop i vores moderne samfund lever i en tid, hvor vi står overfor et væld af muligheder, men vi står også overfor tilintetgørelsen, som mulighed. Tilintetgørelsen eller fortabelsen, at livet kan mistes, eller at det kan tabes, tabes på gulvet, så vi atter er alene. At miste sit liv er ikke nødvendigvis identisk med den fysiske død, der findes massevis af former for død, midt i livet, hvilket netop er kernen i dét, at være fortabt; at tabe det hele på gulvet.
Men, Gud ske tak og lov, så er vi jo netop aldrig alene, på trods af Jesu himmelfart, så lyder evangeliet jo netop til dig, der har tabt dit liv på gulvet og som har brug for et trøstende ord, for at samle det op igen. Guds ord vedbliver med at lyde til dig, i kraft af Helligåndens virke, at du skal tro på det liv du har fået skænket. Det er de eneste pligter, evangeliet byder dig at forvalte dit liv i overensstemmelse med dets hensigt, til gavn for dig selv og din næste. Fortabelsen eller dommen er, når vi taber det på gulvet og ikke får det samlet op, hvis vi af ligegyldighed blot lader stå til. Frelsen er at genvinde det i tillid til, at dét er Guds vilje at genvinde det i tillid.
Så der er ikke noget at komme med oppe hos Skt. Peter; gode gerninger eller penge kan hverken gøre fra eller til, for det hele grunder og ender i Guds kærlighed. Sand kærlighed er altid gratis, ja, det er en nåde. Når livet atter lykkes, så er det en Guds gave, som det er værd, at sige tak for, ved også at få det til at lykkes for andre, men altså ikke, for at hytte sit eget skind.
Glædelig Kristi himmelfarts dag!
