Ord- og billedværksted

Ord- og billedværksted
dav

JÆGERSPRIS: Rejsestalden inviterer børn i alderen 9 til 13 år med lyst til kreativ udfoldelse til et ord – og billedværksted i skolernes vinterferie: Tirsdag den 12. februar klokken 10 til 13.

Workshoppen varetages af Mille Søndergaard, der sammen med børnene arbejder med at sætte ord og billeder sammen og skabe nye billeder af ord. Der skal også tegnes og trykkes på stofposer. 

Mille Søndergaard underviser i billedskolen på J.F. Willumsens Museum. Hun er uddannet ved Accademia di Belle Arti di Napoli 1999 (BA Fine Arts) og Accademia di Belle Arti di Carrara 2003 (MA Fine Arts), og har desuden en diplomuddannelse indenfor kunst – og kulturformidling. 

Mille Søndergaard har deltaget i talrige udstillinger i ind-og udland gennem de seneste 20 år, og er repræsenteret ved offentlige udsmykninger og permanente udstillinger.

Arrangementet er gratis og der er 14 pladser. 

Tilmelding til rss@frederikssund.dk. 

Andre artikler fra denne uge