FREDERIKSSUND: På byrådsmødet den 24. maj blev pengene til ombygning af omklædningsrummene i Frederikssund Svømmehal frigivet.
Det betyder en optimering af omklædningsrummenes udformning og funktionalitet, som længe har været et ønske fra gæster og brugere.
Mere rummelige
Herre- og dameomklædning vil derfor blive udvidet og gjort mere rummelige.
Handicap- og individuel omklædning ved wellnessområdet vil også blive optimeret i forhold til de ønsker, der er kommet fra gæster og foreninger.
De nuværende fire familie- og gruppeomklædningsrum vil der ikke blive ændret på.
Svømmehallen lukker under ombygningen
Ombygningen starter mandag den 12. juni og vil vare indtil søndag den 3. september.
Frederikssund Svømmehal vil være lukket for offentlig svømning i hele perioden.
Perioden er nøje udvalgt for at genere gæster, svømmeklubber, skoler mv. mindst muligt.