LYNDBY: Du kan runde din lokale kirke omkring nytår i både Lyndby, Kirke Sonnerup og Gershøj. I Lyndby tager man afsked med 2024 med den traditionelle nytårsgudstjeneste i musikalsk selskab med trompetist Michael Mølhede som sammen med organisten spiller til kendte nytårssalmer.
Der vil blive budt på et glas bobler og kransekage efter gudstjenesten. Datoen kommer næppe bag på nogen; det sker tirsdag 31. december kl. 15.00 i Lyndby Kirke.
Kirke Sonnerup Kirke læger også ud med en gudstjeneste, som en festlig optakt til nytårsaften. Der vil være musik og sang, og efter gudstjenesten lader menighedsrådet champagnepropperne springe hen over kransekagen og nytårshattene. Elverdamstrioen medvirker ved gudstjenesten og er med til at gøre den ekstra festlig. Det sker også tirsdag 31. december kl. 15.00.
I Gershøj Kirke fejres i stedet nytårsdag. Den første dag i det nye år er en højtidsdag, hvor landet ligger stille hen efter nytårsnattens fejring af overgangen fra et gammelt år til et nyt.
Den markeres med gudstjeneste med sang og musik. Kirken byder på et glas Asti med kransekage til, når alle ønsker hinanden et godt nytår. Det finder sted onsdag 1. januar kl. 15.30 i Gershøj Kirke.
/TS