[vc_row][vc_column][vc_column_text]FREDERIKSSUND KOMMUNE: Demens er svært at se. Derfor har Danmark fået et nyt symbol til mennesker med demens. Symbolet er en håndsrækning, der skal gøre det tryggere for mennesker med demens at færdes i det offentlige rum.
90.000 danskere lever med demens, og cirka to millioner danskere over 18 er i berøring med demens som pårørende, bekendt eller via arbejde.
Symbolet er udviklet af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, der har eksisteret siden 2017, og består af 12 landsdækkende organisationer: Alzheimerforeningen, BL – Almene Boliger, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Professionshøjskoler, Demenskoordinatorer i Danmark, Ergoterapeutforeningen, FOA, Faglige Seniorer, Pårørende i Danmark, Socialpædagogerne og Ældre Sagen.
Alle fire lokalområder
I Frederikssund Komune har der været aktiviteter i alle fire afdelinger af Ældre Sagen; i Skibby, Jægerspris, Slangerup og Frederikssund, fortæller Kirsten Holst, der er demensansvarlig for de lokalafdelinger af Ældre Sagen.
I Skibby – ved Meny – skød borgmester John Schmidt Andersen lanceringen af det nye nationale demenssymbol i gang sammen med tre af Ældre Sagens besøgsvenner til demensramte og to bestyrelsesmedlemmer fra Ældre Sagens lokalafdeling.
Efter en kort introduktion gik borgmesteren og holdet fra Ældre Sagen i gang med at fortælle de forbipasserende om symbolet, og hvad det kan bruges til. Det blev til mange samtaler om demens, og der blev delt en hel del informationsmateriale ud. I Jægerspris var det også en blanding af besøgsvenner til demensramte og lokale bestyrelsesmedlemmer der stod for kampagnen.[/vc_column_text][vc_single_image image=”45471″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][vc_single_image image=”45472″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]