Ny tandklinik taget i brug

Ny tandklinik taget i brug
Tandklinikken Dybendal, der er Frederikssund Kommunes helt nye tandklinik.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Frederikssund Kommunes nye tandklinik for børn og unge hedder ”Dybendal” og har til huse på Frederikssund Hospital. Den blev officielt indviet mandag 18. november og erstatter den tidligere tandklinik på Ådalens Skole.

Fremover skal en del af Frederikssund Kommunes børn og unge en tur på hospitalet for at få ordnet tænderne. På Frederikssund Hospital ligger nemlig tandklinikken Dybendal, der er Frederikssund Kommunes helt nye tandklinik.

Større kapacitet
Tandklinikken er ikke blot flyttet fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital. Den har også fået mere plads og større kapacitet, idet de tidligere syv tandlægestole nu er blevet til ti.
Den nye klinik tilbyder tandpleje og tandregulering i nye, moderne og rummelige lokaler med god plads til både børn, unge, forældre og medarbejdere. Samtidig giver den nye klinik mulighed for højere kvalitet i tilbuddet til glæde for børnene og de unge og for opbygning af et stærkt fagligt miljø blandt medarbejderne.
Den nye klinik tager imod alle de børn og deres forældre, som før hørte til klinikken på Ådalens Skole. Samtidig er alle kommunens 18-21-årige unge tilknyttet den nye klinik på Frederikssund Hospital. Endelig huser klinikken al tandregulering for børn og unge op til 21 år. I alt er ca. 6000 børn og unge årligt tilknyttet den nye klinik.
Tandplejens to andre klinikker på Fjordlandsskolen og Slangerup Skole fortsætter som hidtil.

Bedre arbejdsflow
Den nye tandklinik er delt op i to afdelinger. En til den almene praksis og en til tandregulering. De ligger begge med få meters mellemrum på hver side af gangen på hospitalet. I den almene del er der nu fem tandlægestole mod tidligere tre, og i tandregulering er der ligeledes fem stole mod tidligere fire. Fire af disse er placeret i et og samme rum, hvilket giver et bedre arbejdsflow for specialtandlægerne, idet de bedre kan bevæge sig mellem patienterne.
Tandklinikken åbnede allerede i uge 44 og er altså nu officielt indviet.

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »