Ny sundhedsydelse på Skibby Apotek

Ny sundhedsydelse på Skibby Apotek
Apoteker Rikke Nørregaard (tv.) har nu blandt sit personale to farmakonomer, der også kan udføre medicinsamtaler med borgere med ny kronisk diagnose.

SKIBBY: Nu kan to af Skibby Apoteks dygtige farmakonomer også udføre medicinsamtaler med borgere med ny kronisk diagnose.

Derfor kan du nu få en samtale med enten en farmaceut eller en farmakonom, når du henvender dig på apoteket med en nydiagnosticeret kronisk sygdom.

– Vores farmaceuter tilbyder stadig samtaler med borgere, der har været i behandling for kronisk sygdom i længere tid, forsikrer apoteker RikkeNørregaard.

Hvem kan få en medicinsamtale?
Borgere, som inden for de seneste seks måneder har fået ordineret medicin i forbindelse med diagnosticeringen af en kronisk sygdom.

Borgere, som har fået ordineret medicin i mindst 12 måneder for en kronisk sygdom og har manglende medicinefterlevelse.

Forældre til børn i målgruppen.

Øget ejerskab
Apotekets medicinsamtaler skal sikre, at borgeren får indarbejdet gode medicinvaner; at borgeren opnår viden og forstår behandlingen, herunder virkning, bivirkninger og betydningen af den ordinerede medicin; at borgeren kan identificere situationer, hvor behandlingen kan volde problemer samt føler et øget ejerskab til egen behandling

Andre ydelser
Hvis du er bruger af inhalationsmedicin, kan du få et ”Tjek på inhalationen”, som er en udvidet rådgivning om dit device og din inhalationsteknik.

Information om apotekets vaccinationer kan fås på apovac.dk eller spørg på apoteket.

Husk i øvrigt at Jægerspris Fasan Apotek rykker til nye lokaler ved SuperBrugsen i Jægerspris 26. maj 2025. Her vil igen være lager af receptpligtig medicin, så recepter kan ekspederes med det samme.

Andre artikler fra denne uge

Gymnaster på avisruten


Af journalist Tomas Skov JÆGERSPRIS: En af Jægerspris Gymnastikforenings store stoltheder er opvisningsholdet Gym Hunters, der senest blev udtaget til

Læs mere »