Ny rapport: Sommerfuglebusk og plettet voldsnegl er ikke invasive

Ny rapport: Sommerfuglebusk og plettet voldsnegl er ikke invasive

Miljøstyrelsen har offentliggjort en opdateret liste over invasive arter i Danmark. Særligt interessant er det, at sommerfuglebusken ikke længere betragtes som invasiv.

HAVEN: Hvert femte år tages listen over invasive arter i Danmark op til revision, og man vurderer deres status, fortæller Haveselskabet.

Også arter, som har potentiale til at blive invasive, er med i vurderingen.

Det sker for, at man hele tiden kan følge udviklingen.

Den opdaterede liste over invasive arter indeholder 77 arter af planter og dyr, mod tidligere 136 arter.

Det store fald skyldes blandt andet, at man ved denne vurdering har arbejdet med en ny måde at vurdere arterne på, og at en del arter, der var på den gamle liste, findes på steder, der ikke har den store betydning for biodiversiteten i Danmark.

En del arter, som findes på EU-listen, og som er invasive i andre dele af Europa, men ikke i Danmark, er også udeladt på den nye liste.

Sommerfuglebusken

Hvad der for mange haveejere nok vil være en god nyhed er, at sommerfuglebusk, ikke længere betragtes som invasiv.

Man har i nogle år haft en formodning om, at den ville sprede sig kraftigt i grusgrave og på lignende tørre lokaliteter, men det har ikke vist sig at være tilfældet. Derfor er den nu taget af listen.

Plettet voldsnegl er en anden art, som ikke længere er vurderet til at være invasiv.

For haveejerne er den stadig eet stort problem, fordi den ofte findes i stort antal, og lever af frisk plantemateriale, og derfor kan lave store skader på havens planter, skriver Havesellskabet.

Kejsertræet

Der er også nye arter på listen, og særligt en af dem er værd at bemærke for haveejere. Kejsertræ er en af dem.

Den kan sprede sig kraftigt med rodskud og dens store blade kan ved løvfald skygge anden vegetation væk.

At den er kommet på invasiv-listen, betyder dog ikke at man ikke må dyrke den i haven.

Invasive arter

Blandt top-5 på listen over de mest invasive arter finder man kæmpebjørneklo, rynket rose og bjergfyr.

Den eneste art, som man som grundejer har pligt til at bekæmpe, hvis man har den på sin grund, er kæmpebjørneklo.

Andre artikler fra denne uge