[vc_row][vc_column][vc_column_text]FJORDLANDET:
Nedtællingen til årets Tour de France er begyndt, og VisitFjordlandet markerede i sidste uge de famøse 100 dage til Tour-start med verdenspremiere på en helt ny kampagnefilm med den lokale, tidligere verdensmester i landevejscykling, Mads Pedersen.
Lørdag den 2. juli besøger verdens største cykelløb den naturskønne destination Fjordlandet, når startskuddet til 2. etape lyder fra Roskilde.
De mange seere kommer til at opleve feltet passere storslåede attraktioner som eksempelvis Vikingeskibsmuseet i Roskilde, den UNESCO-bevarede Roskilde Domkirke, Ragnarock – Danmarks eneste museum for pop, rock og ungdomskultur, inden rytterne fortsætter gennem Nationalpark Skjoldungernes Land og suser ned ad Nordeuropas længste allé, Ledreborg Allé.
– At Tour de France kommer til Fjordlandet, er en fantastisk mulighed for at vise hele verden, hvad destinationen har at byde på, fortæller direktør i VisitFjordlandet, Thomas Mahler, og uddyber:
– Det har været en fornøjelse at samarbejde med Mads Pedersen, som har prøvekørt ruten gennem Fjordlandet. Prikken over i’et er selvfølgelig også, at Mads selv kommer her fra området og har cyklet på Fjordlandets veje utallige gange, mens han har trænet i bakkerne.
Man kan varme op til Touren, gribe cyklen og køre i Mads Pedersens hjulspor, når han guider til sine top tre spots i Fjordlandet: visitfjordlandet.dk/varm-op-til-tour-de-france-i-fjordlandet/
Destination Fjordlandet blev etableret 1. januar 2021 og har ansvaret for den fælles udvikling og markedsføring af turismen i de tre kommuner: Roskilde, Frederikssund og Lejre. [/vc_column_text][vc_single_image image=”48141″ img_size=”800×400″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]