Ny kampagne: Kemikalier bør ikke være på mode

Ny kampagne: Kemikalier bør ikke være på mode

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Hver anden ung går ikke op i, om der er kemi i det tøj, de køber. Derfor skal en ny kampagne fra Miljøstyrelsen klæde de unge på til at tage mere bæredygtige valg.

MILJØET: Når skjorten eller kjolen trækkes af bøjlerne i butikken, tænker de færreste over, at tøjet, vi køber, kan indeholde kemikalier. 

En ny undersøgelse viser, at 63 procent af de adspurgte drenge og 70 procent af de adspurgte piger i aldersgruppen 16 til 22 år ikke har nogen eller begrænset viden om kemikalier i tøj og andre tekstiler. Det skal en ny kampagne lave om på.

Miljøstyrelsen har sat sig for at informere danske unge om kemikalier i tøjproduktion, og hvordan de kan mindske klima- og miljøaftrykket og mindske kemikaliernes skadelige effekt på egen krop.

Det kræver i gennemsnit tre kg kemikalier at producere et kg bomulds t-shirts. Udover de betydelige klima- og miljøaftryk, det medfører, kan det for eksempel også give allergiske reaktioner, udslæt og hudirritation. Desuden mistænkes nogle kemikalier også for at være hormonforstyrrende.

Fokus på den  skadelige kemi.
Undersøgelsen viser også, at hele 55 procent af de unge hverken interesserer sig eller kun går lidt op i, om der er kemi i deres tøj. 

Kun syv procent svarer, at de ikke kunne finde på at gå med nyt tøj, inden det er blevet vasket. 

Undersøgelsen viser også, at de unge har et ringe kendskab til mærkningsordninger inden for kemi og bæredygtighed.

Vask, mærkning og genbrug
Kampagnen skal skabe en bevidsthed blandt de unge om, at der er kemi i tøj, og at de – ved at ændre en smule på deres tøjforbrugsvaner – kan være med til at mindske belastningen fra kemikalier. 

Derfor kommer kampagnen med tre overordnede råd til, hvordan de unge ved simple handlinger kan gøre en forskel, når de skaffer, bruger og smider tøj ud:

Kig efter de rigtige mærker, når du shopper tøj. Vil du gå efter mere ansvarligt produceret tøj og samtidig undgå problematiske kemikalier, skal du se efter mærker, som er kontrollerede. Hold øje med GOTS-mærket, EU-Blomsten og Svane-mærket for mindre skadelig kemi i tøj.

Vask dit nye tøj, inden du bruger det. Nogle af de kemiske stoffer hænger stadig fast i tøjet, når du køber det i butikken. Nyt uvasket tøj mod huden kan eksempelvis give allergiske reaktioner, udslæt og hudirritation, og derfor er det en god ide at vaske sit nye tøj, inden man bruger det, så en del af restkemikalierne skylles ud. Desuden mistænkes nogle kemikalier for at være hormonforstyrrende.

Køb genbrug, del og byt. Pointen er simpel: Jo flere, der bruger tøjet, jo færre stykker tøj er der brug for – og på den måde sparer du ressourcer til produktion af nyt tøj. Når du ikke har brug for tøjet mere, så genbrug, del eller byt gerne.

Kampagnen, som blev sparket i gang i uge 44, er blandt andet. baseret på en undersøgelse, der understreger unges manglende viden på området. 

Kampagnen henvender sig til unge mellem 16 og 22 år og indeholder konkurrencer om unikke og specialdesignede genbrugs T-shirts og influencer-samarbejder, der skal inspirere de unge til at undgå kemi og shoppe mere bæredygtigt.[/vc_column_text][vc_single_image image=”46966″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »