De tre parceller giver mulighed for sammenlagt 15.992 etagemeter boligbyggeri med mulighed for detail i stueplan.
VINGE: Frederikssund Kommune udbyder ny tre nye storparceller i Vinge. Parcellerne ligger meget tæt på Vinges S-togsstation, som åbner den 14. december, hvorfra der er en rejsetid på 43 minutter til Københavns Hovedbanegård.
Parcellerne er udlagt til opførelse af etagebebyggelse med i alt 15.992 etagemeter fordelt på de tre parceller.
Øvrige byggerier
I Vinge begynder Boligselskabet Rosenvænget, med Domea som forretningsfører, opførelsen af 198 almene boliger primo 2021.
Netop nu er Slots- og Kulturstyrelsen i gang med at opføre en magasinbygning til opbevaring af kulturarv fra Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek.
Endvidere besluttede Byrådet på sit møde den 25. november, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan, der muliggør opførelse af en ny privat udstykning i den sydlige del af Vinge med 90-100 boliger i første etape.