FREDERIKSSUND KOMMUNE: Hvis man skal have lavet en PCR test på Lundevej eller i et af landets andre PCR testcentre, er det igen nødvendigt at bestille tid på forhånd.
Det har Styrelsen for Forsyningssikkerhed besluttet, efter at der igen er stor efterspørgsel på PCR test.
Den stigende efterspørgsel har flere steder resulteret i lange køer.
For at sikre en mere smidig og nem proces for borgerne, har myndighederne derfor besluttet igen at indføre tidsbestilling ved PCR test.
Hvis man ønsker at bestille tid til en PCR test, kan det gøres på coronaprøver.dk.
Der skal stadig ikke bestilles tid, hvis man skal have en kviktest i den gamle svømmehal i Frederikssund eller på andre af landets kvikteststeder.