SKIBBY: De klassiske ninja-padder dukker endnu en gang op fra storby-undergrunden, når Skibby Kino fra næste uge viser ”Teenage Mutant Ninja Turtles” både som eftermiddags- og aftenforestilling.
De fire Turtle-brødre har levet en beskyttet tilværelse i New Yorks kloakker uden kontakt til menneskene over dem. Det bliver der vendt op og ned på nu.
Deres nye ven, April O’Neil, hjælper dem i kampen mod et mystisk forbrydelsessyndikat. Men det bliver sværere end som så, for en mutanthær er i lige i hælene på dem.
Samme film bliver vist med dansk tale om eftermiddagen klokken 13.30 i weekenderne og om aftenen kokken 19.30 i den originale, engelsksprogede version.
De oprindelige fans fra 1980’erne (læs: voksne) kan altså nyde Donatello, Leonardo, Micheangelo og Raphael på deres modersmål om aftenen, og nye fans (læs: børn) kan forstå, hvad de siger på dansk om eftermiddagen.
Blandt stemmerne i originalversionen den 17. til 20. og 28. til 30. august klokken 19.30 er Maya Rudolph, Jackie Chan, Seth Rogen, Paul Rudd, Ice Cube og Post Malone.
På dansk hører man den 19. til 20. og den 26. til 27. august klokken 13.30 skuespillere som Robert Hansen, Sebastian Jessen, Allan Hyde, Simon Stenspil, Ulf Pilgaard, Lærke Winther Andersen, Sofie Lassen-Kahlke, Caspar Phillipson, Lars Mikkelsen og Ole Lemmeke.
Filmen er tilladt for børn over 11 år.