Rydning af krat skaber plads til større artsrigdom.
ØSTBY: Skrivernæbbet ved Selsø er en unik lokalitet i Nationalpark Skjoldungernes Land. Både rekreativt, geologisk og biologisk.
Mange går turen ud til spidsen af Skrivernæbbet ad markvejen, som går mellem fjordens vandmasser og Skrivernæbbets stejle skrænter.
Nu har nationalparken igangsat en delvis rydning af krat, der har vokset sig så stort, at det skygger for de mindre planter.
Skrivernæbbet er en del af Kattinge-Selsø åsen, som slynger sig gennem landskabet fra Kornerup over Bognæs og Nørrerev til Selsø og Østby.
Sidste istid
Åsen er et resultat af aflejringer i floder og søer fra slutningen af sidste istid. Floderne og søerne fandtes i store partier af dødis og ledte smeltevand nordpå mod Kattegat.
Sand og grus blev aflejret under to faser af isens afsmeltning. Det har efterladt to etager af smeltevandsdannelser adskilt af et lag mudder og sand. I de nu nedlagte grusgrave ved Skrivernæbbet har man kunnet se begge etager.
Mange år er gået, og nu rummer de tørre skrænter ikke kun geologisk historie, men også en meget værdifuld biologi.
Her lever planter som eksempelvis knopnellike, merian, soløje og dunet vejbred samt markfirben og den sjældne sommerfugl guldhale.
Selvsåede træer
For at sikre, at der er plads til de mange mindre planter, har Nationalparken ansøgt og fået tilladelse fra Frederikssund Kommune til at rydde en del af det krat, der er ved at overgro det fredede område.
Det drejer sig især om selvsåede nåletræer, popler, slåenkrat og hvidtjørn.
Idéen om at rydde en del af krattet i området stammer helt tilbage fra den idéfase, der lå forud for vedtagelsen af den første nationalparkplan. Selsø-Lindholm Gods, som ejer jorden, var med på idéen.
Selve rydningen kommer til at foregå over det næste stykke tid. Skovdyrkerne, som udfører arbejdet, har kørt en grenknuser over de knap så stejle dele af området. Resten af det, der skal ryddes, tager de nu med motorsav og kratrydder.
Høj artsrigdom
Ved at udføre en delvis rydning vil der igen blive skabt lysåbne områder, hvor de små arter kan bevares og brede sig. Det sikrer en høj artsrigdom og en mulighed for, at nogle af de mere sjældne planter som for eksempel den lille halvbusk Soløje kan trives.
Det er kun dele af krattet og træerne i området, der bliver fældet. Det er især sammenhængende partier af slåenkrat, man er opmærksom på at bevare – og det skyldes, at man tager hensyn til sommerfuglen guldhale.
Sommerfuglen er kendt for at lægge æg på grene af slåen – og netop derfor skal dele af slåenkrattet bevares.
Efterfølgende vil kreaturer – som nu – fortsætte naturplejen ved at gå og græsse i området.
