LEJRE KOMMUNE: Nu er det blevet muligt for kvinderne i Lejre kommune at blive en del af Momunity; et landsdækkende fællesskab for kvinder – og mødre i særdeleshed.
Momunity’s første afdeling så dagens lys i december 2018 og strækker sig idag over 11 kommuner.
Foreningens vision er at danne rammerne for udvikling af fællesskaber blandt kvinder, både online og i den virkelige verden, og at skabe netværk for mødre, som gerne vil andre mødre, som vil finde nye venskaber, stimuleres intellektuelt og/eller være aktiv i lokalsamfundet.
Der vil løbende blive arrangeret og holdt forskellige events og arrangementer i Lejre kommune, som retter sig mod forskellige typer af mødre, men som alle har netværket i fokus.