SKIBBY: Skibby Kino viser franske ”Min Gloria” 10.-12. juni kl. 19.30. Det er en dybfølt hyldest til moderskabet og alle dets nuancer. En hjerteknugende fortælling om barndom og forældreskab fortalt i smukke billeder, der skiftevis zoomer ind på små, buttede hænder og ud på den globaliserede verden, som vi alle står i på godt og ondt.
I ”Min Gloria” elsker 6-årige Cléo sin barnepige Gloria mere end noget andet i verden. Så da Glorias mor dør, og hun pludselig må rejse hjem til Kap Verde, for at tage sig af sine egne børn, får Cléo hende til at love, at de kan ses igen meget snart.
Gloria holder sit løfte, og Cléo rejser alene fra Paris til Kap Verde, hvor de to prøver at få så meget som muligt ud af deres sidste sommer sammen.
Filmen er tilladt for børn over 15 år.