Mere pædagogisk uddannet personale

Mere pædagogisk uddannet personale

LEJRE KOMMUNE: Onsdag den 1. marts blev der sat underskrifter på en ny aftale mellem Lejre Kommune og uddannelsesinstitutionen ZBC.

Aftalen skal få flere unge til at uddanne sig til pædagogiske assistenter. Målet er at løfte det samlede pædagogiske niveau i kommunens institutioner.

Fremover skal flere af medarbejderne i Lejre Kommunes dagtilbud, SFO’er og specialtilbud have en pædagogisk uddannelse.

Det er tanken bag aftalen med ZBC, som uddanner pædagogiske assistenter.

I dag består det pædagogiske personale i dagtilbud især af uddannede pædagoger samt ufaglærte pædagogmedhjælpere.

Hvis flere af de erfarne medhjælpere vil tage uddannelsen som pædagogisk assistent, vil det være til gavn for alle i de kommunale institutioner.

Det fortæller Lotte Greve, som er formand for Udvalget for Børn & Ungdom uddannelse, som der er efterspørgsel på i vores dagtilbud.

Aftalens indhold

Med aftalen vil Lejre Kommune opfordre alle erfarne pædagogmedhjælpere til at gå i gang med uddannelsen, og de beholder deres løn, mens de uddanner sig.

Samtidig vil kommunen give uddannelsesgaranti for unge, der vil uddanne sig til pædagogiske assistenter.

I praksis betyder det, at kommunen sikrer, at der er oplæringspladser til dem, og at de får løn under uddannelsesforløbet.

Andre artikler fra denne uge