Af journalist Tomas Skov
JÆGERSPRIS: 32-årige Mads Pedersen blev udlært hos Tj Autoservice, og nu overtager mekanikeren værkstedet på Kastanjevej 2 i Jægerspris fra 1. januar med navneskiftet til MP Autoteknik.
Der er god plads hos MP Autoteknik, der fordeler sig på henholdsvis et mekanisk værksted, et pladeværksted samt et værksted til dækskifte og klargøring. Værkstedet tilbyder desuden dækopbevaring, der i øvrigt fortsætter på samme vilkår efter ejerskiftet.ß
– Her er masser af plads og 11 lifte fordelt over de tre værksteder, fortæller den nye ejer, der reparerer alle bilmærker og varevogne på ethvert drivmiddel.
Mads Pedersen har taget el- og hybrid-teknikeruddannelsen, som hans lærling også skal have, når hun når så langt. Udover lærlingen beskæftiger han en fejedreng, der er i praktik på værkstedet to gange om ugen.
Endelig hjælper en flexjobber til nogle timer tre dage om ugen. Mads Pedersen arbejdede tidligere to år på andet værksted i Kirke Hyllinge, men kom tilbage til MP Autoteknik for fem år siden. Han kører til værkstedet fra sit hjem i Skibby.