Projektudvalget skal undersøge mødet mellem Frederikssund Kommune, borgere, erhvervsliv, foreninger og organisationer.
FREDERIKSSUND KOMMUNE: Opgaven er, at stille skarpt på hvor kommunen kan løfte opgaven bedre end den gør i dag.
Udvalget er sammensat af tre byrådsmedlemmer, fire borgere, en repræsentant fra erhvervslivet, en repræsentant fra foreningslivet, to medarbejdere fra administrationen og borgerrådgiveren.
De 12 medlemmer af projektudvalget Det gode borgerforløb er:
Formand Rasmus Petersen, byrådsmedlem (Ø).
Charlotte Drue, byrådsmedlem (SocialLiberale).
Susanne Bettina Jørgensen, byrådsmedlem (A).
Anja Richter, borger.
Kim Kragh, borger.
Karina Lange Bech, borger.
Niels Offersen, borger.
Alice Linning, næstformand i Folkeoplysningsudvalget, repræsentant for foreningslivet.
Jakob Buus Møller Andersen, direktør for Bautahøj Konferencecenter, repræsentant for erhvervslivet.
Anne-Karina Stendevad Lindstad, borgerrådgiver.
Mikkel Bak Eliassen, myndighedsrådgiver, Center for Familie og Rådgivning.
Rasmus Bo Rasmussen, byggesagsbehandler, Center for By og Landskab.
De 12 medlemmer skal over de næste 12 måneder blive klogere på – og komme med forslag til – hvordan man kan styrke mødet og dialogen mellem kommune, borgere, foreninger og erhvervsliv.
Følg med i udvalgets arbejde
Som borger i Frederikssund Kommune har man også mulighed for at registrere sig på kommunens borgerinddragelsesportal; Vi.skaber.frederikssund.dk.
Her vil man fra 1. november 2023 løbende få viden om status på udvalgets arbejde og aktivt kunne bidrage med erfaringer og løsningsforslag.