I VisitFjordlandet fejrer man forårets kommen med en guide til masser af forårsoplevelser i Fjordlandet.
FJORDLANDET: I takt med det mildere vejr er der også mere og mere, der åbner.
Det har fået VisitFjordlandet til at komme med seks anbefalinger til forårs- og påskeaktiviteter i hele Fjordlandet.
1. Online Mjødsmagning hos Snoremark
Et stenkast fra Gundsømagle Sø, lidt udenfor Roskilde, ligger den økologiske gårdbutik Snoremark.
I påsken kan man blive meget klogere på mjød, når Snoremark holder virtuel mjødsmagning.
Her møder man blandt andet møde tre af Danmarks bedste mjødbryggere til online smagning af fem meget forskellige mjød.
2. Besøg Svanholm Gårdbutik og Café
Svanholm åbner igen dørene for til deres gårdbutik og cafe med økologiske og hjemmedyrket mad-
varer.
Her sælger de deres eget okse- og lammekød, Svanholm kaffe udviklet sammen med Just Coffee, Hansens Is, Svanholm æblemost, hjemmebagte rugbrød, speltbrød, honning og meget mere.
Man kan også købe deres egen, økologiske rå mælk, direkte fra koen, i smukke gammeldags glasflasker.
3. Fly high – Kom en tur op i trætoppene
Er man til højder og aktion i trætoppene, så kan man slå et smut forbi Fly High Til Tops på Ledreborg Slo t.
Her kan man bl.a. landt andetopleve en 400 meter lange svævebane og en forhindringsbane med forhindringer i op til 11 meters højde og meget mere.
Vær opmærksom på, at man skal booke en tid online i forvejen.
4. Gå på opdagelse på anemonesporet
I marts og april blomstrer anemonerne i Boserup Skov. Først de sjældne blå anemoner, derefter de almindelige hvide anemoner og til sidst de gule.
Anemonerne springer ud før bøgen. Når bøgebladene folder sig rigtigt ud, spreder de skygge i skovbunden, hvor anemonerne vokser.
Derfor har anemonerne travlt med at blomstre og sætte frø, før lyset forsvinder.
Turen er 4 km.
5. Skyd is-sæsonen i gang…
Med et besøg hos Hansens Is Mejeriudsalg og Cafe i Lyngerup syd for Jægerspris.
Her får man alle sine isdrømme opfyldt. Eksempelvis ispinde dyppet i lun chokolade, frisklavet isbøf, isdesserter, et stykke af dagens islagkage, softice med frisk iscreme pyntet med hjemmelavet karamel eller chokoladesauce. Alt, hvad ens ishjerte begærer.
6. På udkig efter påskeøl- og æg
Så kan man besøge Herslev Bryghus eller Hegnsholt ved Lejre.
I de to gårdbutikker bugner det lige nu med lækre fristelser, og man her kan også få fingrene i de lækre chocoladeæg fra verdensmesteren Mikkel Friis Holm.
De to steder kan også kombineres med en gåtur i nærområdet og et besøg hos gårdens dyr på Hegnsholt.
Man kan få meget mere info på visitfjordlandet.dk, hvor man også kan finde den fulde guide.