Af Michael Tøgersen
byrådet (Liberal Alliance)
Jeg er målløs over, at vi 2,5 måned inde i budgetåret skal spare kr. 37 mio., som er mere end 1/3 af, hvad vi skulle efter det manglende salg af Vinge Centrum ultimo 2017, som var kr. 100 mio.
Det var den første ”meget motiverende ” opgave, man fik som nytiltrådt byrådsmedlem dengang.
Allerede 2,5 måned inde i 2023 kan vi se ind i blandt andet følgende budgetoverskridelser for 2023:
– Kr. 11 mio. på specialundervisningsområdet
– Kr. 5,5 mio. på voksenhandicapområdet
– Kr. 8 mio. på familieområdet (”børn, familier og forebyggelse”)
– Kr. 2,1 mio. på rehabiliteringsafdelingen
– Kr. 1,7 mio. på den kollektive transport
– Kr. 3,3 mio. på den visiterede kørsel
– Kr. 1,9 mio. til brand og ambulancetjeneste
Der skal spares kr. 37,2 mio. på bl.a.
– Skole, Klub og SFO
– Omsorg/ældre
– Unge, Fritid og Idræt
– Social og Sundhed
Det er utilfredsstillende, og vi skal på onsdag i Økonomiudvalget have en seriøs snak om, hvordan det kan gå så galt, så hurtigt, så vi nu skal ud og bede vores borgere og medarbejdere spare så mange penge……, og det er tankevækkende, at enkelte byrådsmedlemmer udtaler, at de ikke kan se, der er et problem, således at vi skal gøre nogle ting anderledes.