HOLTENSMINDE: Brams-
næs Lokalhistoriske Forening (BLF) er på vej med en ny bog. Denne gang drejer det sig om den smukke bebyggelse Holtensminde, eller SÆBY HUSE som stedet også kaldes.
Lokale forfattere har gravet i analerne, støvsuget arkiverne og øst deres lokalkendskab ind i en bog, som fortæller historien om beboerne i Holtensminde, deres liv og deres ejendomme igennem de sidste 200 år.
Bogen er på 140 sider, rigt illustreret med gamle og nye billeder, kort fra udskiftningstiden og andre illustrationer.
Bogen præsenteres ved en reception den 20. maj i Gunhilds Galleri på Holtensmindevej 75.
Her kan man møde og snakke med forfatterne af bogen – Annelise Vigild, Jørgen Willemoes Larsen, Dorte Pontoppidan og Lars Kiørboe.