De nye elbiler er kassevogne, som skal bruges til interne servicefunktioner i kommunen.
LEJRE KOMMMUNE: Lejre Kommune skærer en lille smule ned på CO2-udledningen, når seks nye eldrevne kassevogne kører de første kilometer på kommunens veje.
De seks biler er sammen med to andre nyligt ankomne køretøjer de første af i alt 63 elbiler af forskellige typer, som Lejre Kommune har indkøbt som erstatning af tilsvarende benzin- og dieseldrevne biler i den kommunale bilpark.
I alt betyder udskiftningen af bilerne en reducering på cirka 250 ton CO2 om året, viser Lejre Kommunes egen beregning.
De biler, som Lejre Kommune udskifter, bruger i alt cirka 82.500 liter benzin og godt 11.000 liter diesel om året.