Lavpunkt i Historisk Forening

Lavpunkt i Historisk Forening
Foredragsholder Arne Fjordgaard Andersen og formand i Historisk Forening Niels Nielsen i kaffepausen. Foto: Historisk Forening

SKIBBY: Når Tour de France-feltet næste år kører over dæmningen ind til Lammefjorden, passerer cykelrytterne Nordeuropas lavest afvandede sted. Hele tre cm dybere end i Holland. 

Dette ”lavpunkt” fortalte Arne Fjordgaard Andersen om i Historisk Forening for Skibby-egnen den 9. november i et foredrag, der med billeder og film tog deltagerne med på en rejse, der begyndte for 25.000 år siden og endte med nutidens Lammefjordsgulerødder i supermarkedet. 

Flere blandt publikum viste sig selv at have været med til – som børn – at pille gulerødder op, dengang det foregik ved håndkraft.

Onsdag den 24. november har Historisk Forening planlagt en sangaften i Sognegården i Skibby. Bestyrelsen beder om, at man holder sig orienteret og forbereder sig på, at eventuelle covid19-restriktioner selvfølgelig vil skulle overholdes – og at de i værste fald kan forhindre en sådan sangaften. 

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »