SKIBBY: Skibby Kino og Frederikssund Bibliotekerne lægger op til en litterær film-aften sidst i januar.
Så hvis man mangler inspiration til juleferielæsning, kan Ida Jessens roman ”Kaptajnen og Ann Barbara” være en god idé.
Den 30. januar kan man nemlig både se og diskutere forholdet mellem filmen ”Bastarden” fra 2023 og Ida Jessens roman fra 2020, som filmen bygger på.
Arrangementet begynder klokken 18 for dem, der gerne vil spise i biografen, hvorefter filmen starter klokken 18.30.
Efter filmen bliver deltagerne guidet gennem romanen af litteraturformidler Ditte Krogh, der sammen diskuterer forholdet mellem film og bog.
Billetter køber man på skibbykino.dk.
Prisen for mad, film og diskussion er 150 kroner, hvor man kan nøjes med at betale 75 kroner for film og diskussion alene.