[vc_row][vc_column][vc_column_text]Natur, kultur, madglæde, nydelse, skønhed, lys. Der er mange oplevelser i Hornsherred. Nu sætter foreningen Skibby Aktive for Fjordlandet igen fokus på dem i et nyt initiativ til både lokale og besøgende.
FJORDLANDET: – Vi har samlet 24 oplevelser i et bundt mærkesedler, som helt sikkert vil interessere de mange, der ejer, lejer eller låner sommerhuse, men selvfølgelig også folk der bor her, fortæller Morten Kremmer, formand for Skibby Aktive for Fjordlandet.
Oplevelserne handler om naturen, kulturen og den gode mad, man kan få i den midterste del af Hornsherred.
– VisitFjordlandet er gode til at sørge for at, der kommer turister til vores område, og det er – blandt meget andet – vores forenings formål at pege på eller selv give dem oplevelser, siger Morten Kremmer.
Der har været stor interesse for at være med i initiativet, og foreningen satser da også på, at der kommer nye mærkesedler hvert år.
– Vi er nødt til at blive ved med at udvikle nye måder at gøre opmærksom på vores dejlige område på. Og udvikle nye initiativer, der understøtter mulighederne for at opleve området. Heldigvis råder foreningen over en del kreative hjerner, afslutter Morten Kremmer med et smil.
Mærkesedlerne kommer til at ligge i udlejningssommerhuse, Bymidten 18 i Skibby og i Kulturhuset Rejsestalden i Jægerspris og hos VisitFjordlandet. De bliver distribueret af foreningens frivillige i første halvdel af maj.[/vc_column_text][vc_single_image image=”45329″ img_size=”800×1067 pixel”][/vc_column][/vc_row]