[vc_row][vc_column][vc_column_text]Besøg fem atelier og oplev otte kunstneres arbejder lørdag den 5. og søndag den 6. september.
HORNSHERRED: Anne Gry Andersen, Østby har både litterære samarbejder, fællesudstillinger, solo- og censurerede inden- og udenlandske udstillinger bag sig.
For Anne Gry Andersen er naturen og kærligheden til alt levende den store inspirationskilde. Det seneste år har hendes tema været menneskets rov på naturen. Alt pakket ind i symbolik og stærke farver.
Hos Atelier HBH-Art i Skuldelev finder man oliemalerier og skulpturer både i bronze og stentøj skabt af Helle Borg Hansen
Inspiration og motiver er blandt andet flamencodansere, heste og vilde dyr.
I Gunhilds Galleri – i det gamle grisehus i Sæby, finder man Ulla Dichmanns meget smukke malerier inspireret af ordsprog og talemåder og smykker med en historie ved smykkedesigner Annemie Magdaleen.
Læg hertil LH Keramik ved Lene Holmlund med unikt stentøj og keramik til bolig og have samt Gunhild Rasmussens farverige og intense malerier, der – inspireret af natur og bevægelse i krop og sind – giver en oplevelse af både glæde og sanselighed. Der er samtidig ”Åben vild med vilje have”, hvor man kan finde inspiration til bi- og insektvenlige planter og diversitet i haven. Der er mulighed for en gåtur igennem den vilde skovhave og op til vinmarken.
Carsten Brun, Skibby og Mia Glarborg Jægerspris kan også besøges. Det samme kan Galleri TangMyWay, Sæby – dog kun søndag.
Omkring 100 kunstnere deltager i Kunstrunden i Nordsjælland. Se mere på kunstrunden.dk.[/vc_column_text][vc_single_image image=”43442″ img_size=”800×1178″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]