SKIBBY: Det er fortid og nutid på én gang, når arkæolog Ole Kastholm fra Roskilde Museum (ROMU) fortæller om resultaterne af de omfattende arkæologiske undersøgelser og udgravninger, der fulgte med anlægget af Kronprinsesse Mary Bro og vejforbindelserne til den.
Han har redigeret den flotte bog om emnet, som udkom tidligere på året.
Foredraget er i Historisk Forening for Skibby og omegn tirsdag den 3. maj i Sognegården, Selsøvej 4B i Skibby.
Medlemmer af Historisk Forening går gratis ind, gæster skal betale.