EJBY: Sæt allerede nu et x i kalenderen fredag den 21. oktober, fhvor Den Rullende Naturskole stiller op på Ejby Havn i tidsrummet mellem klokken 10 og 14.
– Vi har waders fra str. 28 til str. 40, net og bakker, vandkikkerter og meget andet til at undersøge, hvad der sker under vandoverfladen, fortæller Carsten Christiansen.
Der er også mulighed for, at voksne kan låne waders.
Som noget nyt har den rullende naturskole også en masse krabbefiskestænger med.
Alt dette er gratis at deltage i. Det kan dog være godt at medbringe skiftetøj, og lidt at spise og drikke, fortæller Carsten Christiansen.