Af Inge Messerschmidt*
Gruppeformand DF
Det er utrolig positivt, når der er stor interesse for at bygge i Vinge. Mange forskelligartede boligformer skyder stille i vejret. En ny by er på vej.
På onsdagens byrådsmøde sluttede sagen om byggeri i Bakkekvarteret i Vinge.
En sag der har budt på mange drøftelser i både “Plan-og teknik udvalget” samt på “Økonomiudvalget”.
Det blev besluttet ved et flertal, som jeg og Dansk Folkeparti ikke var en del af, at blåstemple det kompromis, som det stående udvalg kom frem til på onsdagens ekstraordinære møde.
Et kompromis der rykker lidt på stregerne.
Den bevaringsværdige landsby Snostrup har for længe siden fået lovning på, at nybyggeri i Vinge ikke vil komme til at ligge tæt på Snostrup.
Landsbyen skulle fremover kunne forblive at være en selvstændig landsby, der ikke lige så stille ville blive opslugt af Vinge by.
Det har en bufferzone længe været garanti for.
Omfanget af bufferzonen har dog været til drøftelse, og det, den så ender op i ved det indgåede kompromis, er hel uhørt i min verden.
Nu hedder det en “respektzone”.
En fint ord, der indeholder ordet “respekt”. Respekt for andre. Respekt for landsbyen Snostrup.
Men hvordan kan “respektzonen” placeres, som den bliver?
Hvordan kan en stor del af respektzonen være et areal, der ligger udenfor den aktuelle lokalplan i Vinge men ind over landsbyens areal?
En sådan zone skal forblive på egen grund. Alt andet er ikke ok.
Jeg eller andre kan da heller ikke gøre brug af naboens grund efter forgodtbefindende?
I mine øjne en respektløs respektzone.
Det er stadig velkomment, at forskellige bygherrer viser interesse for Vinge og ønsker at bygge.
Men hos mig er det ikke ok, at vi tilgodeser en bygherre fremfor det, der er stillet landsbyens beboere i udsigt.
Beboere, der bevidst har valgt at bo i en lille landsby med få indbyggere.
Beboere, der bevidst har valgt ikke at blive inddraget i en ny by som Vinge.
Det er ikke ordentligt.
Derfor stemte jeg og Dansk Folkeparti ikke for indstillingen.