LÆSERBREV
Af Ole Peltola
3630 Jægerspris
Politikerne får en gylden chance for at kigge på livskvaliteten og sammenhængskraften i kommunen – ikke mindst for borgerne i landsbybæltet i Hornsherred – når man via debatten om en ny tildelingsmodel til skolerne uværgeligt kommer til at debattere skolestrukturen og de små skolers eksistens.
Historisk set har kommunen ført en kaotisk, grænsende til forfejlet skolepolitik gennem de sidste mange år – godt hjulpet af Folketinget og loven om den nye folkeskolereform.
Kommunens egne fiaskoer dækker over en pædagogisk zig-zag kurs fra Frederikssund Folkeskoles Fornyelse (som pludselig blev droppet) over en “krig” med lærerne om en arbejdstidsaftale og en skolestrukturændring trukket ned over hovederne på alle brugere og interessenter.
Og ud fra kaos gennem ovenstående, en forundring hos forvaltning og byråd over at der ikke ses bedre resultater. Det skyldes nok en mangel på indsigt i skoleforhold begge steder.
Samtidig har kommunen oplevet en stor udsivning af elever fra folkeskolerne til privatskolerne – nu vokset til over 15 procent af alle eleverne – samten voldsom forøgelse af udgifterne til ekskluderede elever. Alt i alt ringer stort set samtlige alarmklokker.
Men det værste er at skolepolitikken føres isoleret fra den øvrige virkelighed – altså uden forståelse for og indsigt i at hvert eneste område af kommunen er unikt og derfor ikke nødvendigvis skal være “kloner” af hinanden. Hvad der er brug for et par steder – er måske slet ikke et problem andre steder – så hvorfor gøre skolerne ens?
Tænk skolerne ind i deres lokale rammer og slå flere fluer med et smæk, for en velfungerende skole er også et gode for et mindre lokalsamfund.
Med en langtidsholdbar og mangfoldig løsning, som tager udgangspunkt i lokalområdernes kompleksitet og behov kan man som kommune tilføre et lokalområde sammenhængskraft og demokratisk medindflydelse. Det mindsker borgernes afstand til “beslutningstagerne”. Så træk i arbejdstøjet.
Ophæv distriktsskolemodellen og giv matriklerne deres selvstændighed tilbage med ledelse og skolebestyrelse.
Giv de små skoler ret til at tilpasse sig økonomien ved at organisere sig på anden måde end én klasse på hver årgang.
Erkend at de små skoler er dyrere, men indarbejd dem i en plan, så de kan opsuge nogle problembørn fra andre skoler og derved undgå nogle af de megastore “eksklusionsregninger”.
De små skoler kan levere resultater – også fagligt! Ifølge Cepos lå Fjorlandsskolen sidste år (inkl. elever fra landsbyskolerne) højest i kommunen og meget højt på landsplan.
