Kom på fisketur efter hornfisk

Kom på fisketur efter hornfisk
Foto: Fishing Zealand

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Søndag d. 4. juni mellem klokken 10 og 14 kan hele og familien få en god introduktion til lystfiskeriet – også selvom man aldrig har haft en fiskestang i hænderne.

Arrangementet henvender sig til alle uanset erfaringsniveau. Der stilles alt tænkeligt fiskeudstyr til rådighed, og I hjælpes godt i gang med kystfiskeriet.

Den erfarne Fishing Zealand guide, Jesper, er klar til at hjælpe med at rigge fiskegrejet til og lære deltagerne at kaste ud.

Han ved samtidig, hvad der skal sættes for enden af linen for at øge chancerne for fangst af hornfisk.

Dermed er der lagt op til en hyggelig fisketur, når man mødes ved pladsen ved Tandstumpen – Baunehøjgaardsvej 4, 3630 Jægerspris.

Gode spisefisk

Gennem foråret flokkes store stimer af hornfisk langs vores kyster og ind i Roskilde Fjord.

Hornfiskene er på vandring mod de indre danske farvande, hvor de senere skal gyde.

Hornfiskene færdes tæt på land, og er et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene er sjove at fange, da de fighter godt. Samtidigt er de gode spisefisk.

Fiskeriet på kysten kan være en frisk fornøjelse, så derfor opfordres alle deltagere til at medbringe påklædning, der matcher vejret.

Medbring også gerne lidt at drikke og måske en madpakke til at hygge med.

Dagens fisketur sker i samarbejde mellem Frederikssund Kommune og Fishing Zealand.

Arrangementet er ganske gratis at deltage i. Er man mellem 18 år og pensionsalderen, skal man huske at indløse det statslige Fisketegn.

Tilmelding

Der er plads til 20 fiskere, og tilmelding sker til flyfishingtourszealand@gmail.com via først til-mølle-princippet.

Tilmeldingsfristen er den 3. juni klokken 12.

Andre artikler fra denne uge