Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.
Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt!
Ja, der er rent faktisk noget, som er helt skidt og forkert hos os i Kyndby Huse, I ved, dér hvor Kyndbyvejen ender helt ude ved Isefjorden og man er nødt til at vende bilen, cyklen eller bussen for ikke at køre i fjorden. Nå nej, bussen, den kommer jo ikke mere herud til os og et par andre små landsbysamfund i Hornsherred.
De seneste tre år har vi kunnet glæde os over mange nye tilflyttere. Vores andelshuse har kort liggetid, men nu synes vores indsats for at tiltrække nye beboere spildt, for flere overvejer desværre allerede at fraflytte vores dejlige sted igen.
August sidste år valgte kommunen at nedlægge busruten til Kyndby Huse, og det har betydet, at vi som samfund med udelukkende helårsbeboelse har mistet fleksibiliteten og mobiliteten med daglige afgange med den offentlige transport.
Den store konsekvens for de ramte er isolering, mistet socialt samvær og det opleves som meget ydmygende at være afhængig af naboers velvilje. Jeg er helt grædefærdig efter at have talt med nogle af de ramte og hørt historierne og for alvor fundet ud af hvilken konsekvens denne lille skrivebordsændring har for folk i min landsby, både som småbørnsfamilie, som pensionist, som syg med fysiske eller mentale udfordringer og dem som ikke har bil eller storfamilien med bare en enkelt bil. For ja, det kræver nu endnu mere end tidligere at eje en bil, for at kunne bo i vores dejlige by, og det vil være vanskeligere at tiltrække tilflyttere, nu hvor vi som by ikke kan reklamere med at have offentlig transport! Det kan I simpelthen ikke være bekendt, jer, som er vores folkevalgte kommunalpolitikere. I skulle faktisk skamme jer, synes jeg. Det er meget sjældent jeg bliver vred, men nu er jeg blevet det. For dette er så uretfærdigt og rammer mange.
Jeg kunne skrive mange detaljer om de enkelte familiers udfordringer og ER DU POLITIKER og læser dette, så kontakt mig, hvis du mangler eksempler, for I er overhovedet ikke klar over, hvor store psykiske konsekvenser dette har for hver ramte familie, stor som lille. Jeg har meget triste beretninger. Jeg forudser, at noget ender med at blive en anden form for udgift for kommunen, så tænk jer rigtig godt om.
Generelt er det ord som TAB, AFSAVN, YDMYGELSE, der går igen i fortællingerne.
Forældre, der oplever tab af samvær og nærvær med sine teenagere, fordi disse vælger udelukkende at være ude hos kammerater, da sidstnævnte ikke længere kan komme til Kyndby Huse. Nogle forældre er nytilflyttere og har heller ikke et bagland, der kan hjælpe. At forældre ikke altid har overskud, mulighed eller ønsker at agere taxa. At de unge føler det meget intimiderende at skulle være afhængige af mors eller fars velvilje til transport. Enlige forældre, hvor børn er nødt til at vælge at bo hos den anden forælder, selv om de helst vil være her i byen. Forældre, der i forvejen er udfordrede pga. børn med ADHD, autisme og angst, hvor børnene tidligere selv tog bussen. Disse børn (og forældre) bliver ekstra udfordret ved ændringer når ”skolebussen” kommer for sent om morgenen, når den udebliver, og når den kører for tidligt hjem fra skole (det bør nævnes at børnene er glade for den venlige chauffør).F.eks. har en teenager med en af disse diagnoser helt isoleret sig fra venner, er blevet indadvendt, trist, har resigneret og droppet ungdomsuddannelsen i Roskilde og har p.t. ikke nogen fremtidsplaner. I forvejen er det svært at være teenager, det er sårbart og der sker meget i den alder. Og ja, selvfølgelig er der nogle unge, der cykler de tre kilometer til bussen, men det fungerer bare ikke altid så godt i mørke, i vind og vejr, eller i fin kjole og håret sat op til ungdomsfest.Når min genbo skal komme til tiden på sit rengøringsjob i Jægerspris, må hun bestille tur ud og hjem med Flextrafik, det koster 120 kr. pr dag! Hun går heldigvis snart på pension. Godt for hende siger jeg bare.
Ældre beboere får ikke længere besøg af deres familie og venner, og vi ved alle, hvad det sociale betyder, når man f.eks. ikke længere er på jobmarkedet. Flere andre oplever også, at deres nærmeste netværk ikke længere kan komme på besøg. Det er altså ikke alle, der har mulighed for at hente deres gæster tre kilometer væk.
Nogle beboere uanset alder er fysisk udfordrede og kan hverken cykle eller gå de tre kilometer til nærmeste bus. Disse mennesker er helt afhængige af naboer, der har tid og overskud til at køre dem til lægen, hjælpe med transport af større indkøb, til fritidsinteresser osv., det er udfordrede borgere uden økonomi til Flexturene. Vi skal ALLE kunne være her i vores by med plads til forskelligheder, det er det, som gør vores by vital. Heldigvis er vi en homogen by, hvor vi er sociale og mange hjælper, hvor vi kan. Men det er dog stadig kommunens ansvar for offentlig transport til borgerne. Selvom vi kun har ca. 250 stemmer, så føler vi, I har isoleret os.!
Forfatter: Joan Ostenfeldt, oprindelig fra St. Rørbæk og Frederikssund. Andelshaver i Kyndby Huse,
bestyrelsesmedlem i andelsforeningen, webmaster på byens hjemmeside, ansvarlig for FB siden ”Salg af andelsboliger Kyndby Huse” og bidragsyder til FB siden ”Hornsherred – landet mellem Fjordene”.
