Klæd fremtiden på

Klæd fremtiden på

Nationalmuseet og en række institutioner opfordrer alle danskere til at fortælle om deres hverdag under coronakrisen. Hverdagsskildringerne skal bruges i forskningssammenhæng og gemmes til eftertiden.

FORSKNING:  Vi står i en historisk situation lige nu. Danmark er lukket ned, fordi en pandemi hærger i hele verden. Hverdagen er på kort tid forandret for os alle.

Medarbejdere i sundhedsvæsenet opruster for at redde så mange liv som muligt. Virksomheder lukker ned. Ansatte i supermarkeder arbejder på højtryk for at få madvarer på hylderne. Restauranter må lukke eller skifte til take-away. Skolelærere fjernunderviser elever. Børnefamilier jonglerer mellem arbejde og børnepasning på samme tid. Og danskere er strandet et sted i verden og venter på at komme hjem. Danmark er kort sagt forandret på under to uger.

 Den historiske situation vil Nationalmuseet sammen med en række samarbejdspartnere gerne dokumentere til eftertiden.

Den spanske syge
For hundrede år siden skyllede Den Spanske Syge ind over Danmark og hele verden.

Vi ved, at det kostede mere end 15.000 danskere livet, og vi ved, hvordan de syge blev isoleret, og hvilke tiltag man gjorde. Men vi ved ikke så meget om, hvordan den almindelige dansker oplevede frygten og kaosset under pandemiens rasen.

Nu truer en ny epidemi, og Danmark gør sig nye, historiske erfaringer i, hvordan samfundet igen bedst kommer igennem en verdensomspændende pandemi. 

Den viden er dyrebar nu – og for fremtiden.

Nationalmuseet opfordrer alle danskere til at besvare et spørgeskema og skrive detaljeret om, hvad de gør, hvor de arbejder, hvor de befinder sig, hvilke samtaler man har, og hvad de tænker om det hele. 

Alt det, som måske synes trivielt, men som er dyrebar viden for fremtidige generationer.

Beretningerne vil også kunne få betydning på kort sigt.

 Nationalmuseet er i tæt samarbejde med førende forskere, der arbejder med kortlægning og undersøgelse af danskernes adfærd og holdninger under krisen, og som hjælper myndigheder med råd og vidensdeling.

Deltag i undersøgelsen og bliv en del af Danmarkshistorien

Spørgeskemaundersøgelsen finder man på hjemmesiden natmus.dk/dagemedcorona.

Andre artikler fra denne uge

Pyromanbrand på rådhuset


31-årig brandstifter varetægtsfængslet efter omfattende brandskader på kommunens rådhus. FREDERIKSSUND: Flere medarbejderen på Frederikssund rådhus mødte onsdag morgen 16. april

Læs mere »

Succes med plan B


SKIBBY: Med et sent afbud fra foredragsholderen havde bestyrelsesmedlemmerne i Historisk Forening for Skibby-egnen måtte lægge en hurtig nødplan for

Læs mere »