Giver det mening at fylde en gammel banegrav op med potentielt forurenet jord for at skabe såkaldt jordforbedring?
Et politisk flertal har nu vendt sig mod ejerens ønske.
Af journalist Tomas Skov
SKIBBY: En gammel banegrav mellem Skibby og Bonderup er blevet centrum for politisk debat. Oprindeligt var der et politisk flertal for at give en privat ejer lov til at fylde den op med tusinder af tons jord, men nu er sagen blevet genstand for politisk drøftelse.
For omkring 100 år siden var banegraven en del af den historiske Midtbane, som slangede sig gennem landskabet.
Strækningen Hvalsø-Frederikssund blev åbnet i november 1928, men strækningen mellem Ringsted og Frederikssund blev nedlagt igen allerede i 1936. Der blev investeret flittigt i anlægsarbejder i årene efter Første Verdenskrig, men de kriseramte 1930’ere førte til en nedjustering af ambitionerne – herunder at den underskudsgivende Midtbane altså blev lukket
Banesrækningen har efterladt en fordybning i landskabet i Bonderup, som advokat Lars Habib Lindkær Jensen fra Frederiksberg på vegne af ejeren af Bonderupvej 5 har ansøgt om at fylde op med 22.500 tons affaldsjord for at bringe det 4.400 kvadratmeter store jordstykke i niveau med de omkringliggende marker.
I Frederikssund kommunes Plan & Teknik udvalg stemte én politiker imidlertid imod. Jørgen Bech (V) ville bevare banegraven, hvorfor sagen kom for byrådet 26. februar, hvor et flertal sendte sagen til genbehandling i udvalget.
Natur og grundvand
Jørgen Bech vil bevare banegraven, dels fordi risikoen for forurenet jord er stor, dels fordi han ønsker at bevare banegraven som en del af områdets historie. Som medlem af Skovrejsningsrådet mener han, at der er god mulighed for at Skov og Naturstyrelsen kan knytte arealet til Nordmannsskovens nye del. Det kan gøre banegraven til en del af stisystemet i et større rekreativt område, til glæde for borgerne.
Endelig er der store risici for grundvandet, eftersom området ligger højt, så vandet løber videre ned i drænsystemet. Den nye del af Nordmannsskoven er netop skabt som et skovrejsningsprojekt med henblik på at beskytte grundvandet.
Uenighed om formål
Frederikssund Kommune behandlede oprindeligt ansøgningen som en sag om jordforbedring af landbrugsjord. Ifølge administrationen ville opfyldningen ikke kræve landzonetilladelse. Kommunen forudsætter også at affaldsjorden er ren.
Jørgen Bech mener, at sagen reelt handler om et jorddeponi, og derfor skal behandles under Miljøbeskyttelsesloven. Der har af naturlige årsager ikke været dyrket landbrug de seneste 100 år, og så store jordmængder kan ikke behandles som ”jordforbedring”.
Han påpeger også, at der ikke drives landbrug fra gården, som er ubeboet og forfalden, og at det ikke giver mening at fylde 22.500 tons jord i en dyb banegrav for at skabe 4.400 kvadratmeter ekstra landbrugsjord, i en tid, hvor man søger landbrugsjord, som kan tages ud af drift.
– Ejeren bor ikke engang på den ejendom og der drives ikke landbrug. Ejendommen er en ruin, og man påstår så, at der er tale om landbrugsforbedring. Det er ren nonsens. Og der er i øvrigt tale om, hvad der svarer til et par parcelhusgrunde. Så værdien for ham ligger i betalingen for at tage imod jorden, siger Jørgen Bech.
Han frygter, at der er stor risiko for at denne historiske del af Midtbanen ender som en losseplads for affaldsjord.
Sagen skal nu behandles igen i Plan- & Teknikudvalget.
– Pricipielt er jorden klassificeret som affaldsjord, når det er gravet op et sted. Der står jo ikke en kommunal medarbejder og tjekker jorden fra omkring 800 lastbiler. Kommunen har hverken midler eller sanktionsmuligheder, så de må tage for givet, at ejer og vognmand overholder alle gældende regler. Men der er mange eksempler på, at det modsatte er sket, advarer Jørgen Bech.
Embedsmandsfejl
Det er svært at komme af med jord, og han frygter, at der her er rig lejlighed til at tjene gode penge på at slippe af med forurenet jord.
– Det kan ikke være rigtigt. Det handler også om omdømmet for dem, der faktisk overholder reglerne. Så vi skal have ram på de brådne kar, fortsætter politikeren.
Han betragter hele baggrunden for sagen som en embedsmandsfejl, da der aldrig kan være tale om såkaldt jordforbedring ved opfyldning af den fire meter dybe banegrav.
– Der er tale om jorddeponi, og så skal det behandles som et anlæg, og det kan man nemt afvise. Og det sker i øvrigt i en tid, hvor man tager landbrugsjord ud af drift, så det giver ingen mening, siger Jørgen Bech.
Vi har forsøgt at kontakte ejeren af grunden i Bondetup, Søren Peter Sørensen, men han er endnu ikke vendt tilbage.
MIDTBANEN KORT
Den store jernbanelov fra 1908 indeholdt en statsbane fra Næstved over Herlufmagle, Glumsø, Sandby, Ringsted, Hvalsø, Skibby, Frederikssund og Slangerup til Hillerød
Den dobbeltsporede strækning Næstved-Ringsted eksisterer stadig og blev i 1950’erne en del af Sydbanens hovedstrækning
Strækningen Hvalsø-Frederikssund blev åbnet i november 1928; imidlertid blev hele strækningen
Ringsted-Frederikssund nedlagt allerede i 1936. Hvalsø-Frederikssund blev dermed den jernbanestrækning i Danmarkshistorien med den korteste levetid, nemlig blot 7,5 år
Der blev investeret flittigt i anlægsarbejder i årene efter Første Verdenskrig, men de kriseramte 1930’ere førte til en nedjustering af ambitionerne – herunder at den underskudsgivende Midtbane altså blev lukket
JORDPRIS PR. TON
Der er penge i at aftage jord. Prisen afhænger af flere faktorer, herunder type og forureningsgrad
Ren jord: 100-200 kroner
Forurenet jord: 500-1000 kroner
Kilde: Byggeli.dk
