Læserbrev
Af Nanny Kragh Mortensen
Initiativtager til
Kaffeklubben i Skuldelev.
Dengang i efteråret 2014 handlede den offentlige debat om ensomhed.
Alle steder blev der skrevet om, at ensomheden var udbredt blandt alle aldersgrupper, og jeg besluttede at melde mig til at lave mad en gang om måneden på Nordhøj, hvor Røde Kors var i gang med at oprette en madklub for enlige, hjemmeboende ældre.
Opgaven bestod i at dække et smukt bord, lave god ”mormor-mad” og spise et hyggeligt måltid sammen. Der blev hold flere møder uden noget egentlig rigtigt flyttede sig i begyndelsen, men Røde Kors hyggelige madklub kom i god gænge og har eksisteret i mange år til stor glæde for deltagerne. Men jeg tænkte: ”Hvis der virkelig er så meget ensomhed, så må der gøres noget – hurtigt!” – og en dag, da jeg havde været til et forberedende møde i Skibby, kørte jeg i Brugsen i Skuldelev og spurgte uddeleren, om han ville donere kaffen, hvis jeg kunne samle en gruppe mennesker, der ville lave kaffen, bage kage og dække bord – hver mandag i Skuldelev hallens cafe.
Hans svar var straks: ”Selvfølgelig vil Brugsen det” – og så lagde jeg sedler ud i postkasserne hos forskellige jeg kendte i Skuldelev. Jeg spurgte, om de ville give en hånd på skift i sådan en kaffeklub – og inden jeg fik set mig om, så havde 10 meldt sig.
Jeg fik også kontaktet Frederikssund kommune for at høre, om vi måtte bruge cafeen i hallen hver mandag fra kl 13 – 16.30 – og da vedkommende, som kunne tage stilling til det, nølede, hørte jeg mig selv sige: ”Jeg har jo ikke alverdens tid, jeg er jo pensionist!!!” – så kom der fluks et ja fra ham også, og så var sagen klar.
Så lige i starten af januar 2015 dækkede vi bordet første gang.
Der kom fra 15 – 25 hver mandag de første år, og det var sådan set interessant, at ingen ville fotograferes. Når man nævner ensomhed, så kan det være svært at stille op. Men jeg har lært utrolig meget om ensomhed og ikke-ensomhed undervejs i de 10 år. Jeg ved nu, at alle er ensomme nogen gange – og ikke-ensomme til andre tider. De, der kommer i kaffeklubben er almindeligvis ikke-ensomme, men benytter sig af at komme ud i verden og få en god snak en gang om ugen, og på den måde få lidt ny inspiration ind i hverdagen, som ellers godt kan være lidt stille, når man har forladt arbejdslivet. De er i stand til at tage sagen i egen hånd. Det sidste år har der tit været 30 gæster, 35 til foredrag – og her til julefrokosten 47.
Så selv om kaffeklubben blev dannet for at bekæmpe ensomhed, så er det ikke de ensomme, der kommer.
Der har været lidt udskiftning i, hvem der er værter, men en stor del af dem, har faktisk taget rollen på sig over alle årene. De bager, dækker bord, rydder af og vasker op på skift hver mandag fra september til maj.
De arrangerer julehygge og julefrokost i december, nytårskur i januar, fastelavn i februar og forårsfrokost omkring 1.maj. Værterne har den fulde ”beslutningsret” – hvad skal vi spise, hvordan skal bordene stå, hvordan skal der dækkes op, er der noget særligt, der skal ske i dag? Det er en af de vigtigste ting, som har fungeret fra starten, for hvem gider lave noget frivilligt arbejde, hvis man ikke har nogen bestemmelse over sin egen indsats?
Skuldelev Brugs donerer stadigvæk al kaffen, og det er vi meget taknemmelige for. Gæsterne i kaffeklubben betaler en 10’er for kage, som går til ingredienser og i kassen til ekstra sjov f.eks. nytårskuren og måske underholdning. Vi har undersøgt om vi kunne ansøge om et tilskud, så vi f.eks. kunne arrangere en udflugt eller andet, som koster penge, men kommunen kan ikke bidrage til en kaffeklub, der er styret af et netværk. Kommunen kræver medlemskab, bankkonto og alt muligt administrativt arbejde, som ingen af os orker. Det er netop det frie valg – du kommer når du har lyst til det – vi bager kage – så der er meget kage, hvis vi ikke er så mange – og lidt kage – hvis vi er mange!
Og vi hilser alle velkomne.
Den første mandag i måneden er der en særlig aktivitet. Det kan være foredrag, film fra de gode gamle dage i Skuldelev, beretning om særlige steder på jorden, hvor nogen har været på ferie (sidst Island og Grønland) – livsfortællinger, oplæsning – tja alt man kan tænke sig. Der er 6 ”særlige mandage” om året, så der har rundt regnet været 60 mandage med noget på programmet.
Men først og fremmest er det jo samtalen og kendskabet til hinandens liv og hverdag, der er det vigtigste og i centrum hver mandag.
Nu fylder vi så 10 år og fejret det den 13. januar kl 14 med den årlige Nytårskur, en festlig sammenkomst med glimmer på bordene, lys i stagerne, bobler i glassene, pindemadder, og Annes skønne ostekager.
Nogen gange tænker jeg, hvor er de 10 år dog blevet af!!!
Men det er jo lige som om, at tiden går hurtigere og hurtigere des ældre man bliver ……….. men den tid, der går godt, er jo ikke skidt.
Kaffeklubben lever, og det kan vi takke de flittige værter og de trofaste deltagere for, og jeg håber, at den vil leve mange gode år endnu.
Vi kan ikke huske, hvilket år billedet er fra, men fra venstre ses:
Ellen-Marie Hjort, Anne Wagner, Anne Rasmussen, Maj-Britt Høeg, Randhi Simonsen, Inga Hansen, Hanne Østbygård, Kirsten Bach, Nanny Kragh Mortensen og Erik Frandsen.
