Læserbrev
Af Peter Klarskov Jørgensen
Anemonevej 4, Skibby
Godt Nytår.
I Hornsherred Lokalavis den 27. december 2023 har du et læserbrev omkring forbedring af rundkørsler i Jægerspris, som vil blive ændret i 2024.
Det er i forbindelse med, at Folketinget har bevilget penge til Frederikssund Kommune, for at det skal øge trafiksikkerheden på Hovedgaden i Jægerspris.
Cirka 12 km syd for Jægerspris ligger Skibby by, som ligger i udkanten af Frederikssund Kommune.
Den kender du formentlig nok?
Tilbage i 2021/2022 budget satte Byrådet i Frederikssund Kommune et beløb til ændring af Saltsøvejen i Skibby, idet man ønskede at indsnævre Saltsøvejen, så der kunne laves en kombineret gang/cykelsti i begge sider.
Arbejdet med ændring af regnvandsafløbene i vejen blev lavet i februar måned 2023.
Og da der ikke skete mere i løbet af sommeren, var vi nogle borgere i Skibby by som kontaktede Frederikssund kommune for at forespørge om, hvornår der blev lagt slidlag på og lavet afstribning m.v. på disse nye gang/cykelstier.
Engang i november måned blev der endeligt malet afstribning på det nye slidlag.
Men først efter endnu en henvendelse blev der malet ”hajtænder” på alle indfaldsveje til Saltsøvejen.
Nu mangler der kun et nyt slidlag på selve Saltsøvejen. For når man kører og kører over de nye regnvandsnedløb, så giver det et BUMP, og det er selvfølgelig ”hastighedsdæmpende”, hvis det ikke bliver ændret.
Jeg tror, at mange gerne ønsker, at den nuværende hastighed 50 km kan komme ned på 40 km.
Jeg håber, at der bliver et ”overskud” af det beløb, Folketinget har bevilget til forbedring af rundkørslerne i Jægerspris, som så kan bruges i Skibby, så vi kan få et nyt slidlag på Saltsøvejen i 2024.
Brødtekt med indryk