Juletræsfest på Kyndby Værket

Juletræsfest på Kyndby Værket

Historiefortæller Lisa Salomonsson, Kyndby Huse, tager avisens læsere med til julefest på Kyndby Værket i gamle dage.

KYNDBY: – Lad mig tage dig med tilbage til stemningen omkring 1950erne – 1980erne og den store juletræsfest på Kyndby værket, lyder invitationen fra Lisa Salomonsson.

”- Det var værkets personaleafdeling, der stod for arrangementet, og der  var mange forberedelser.

Der skulle købes juletræ, der skulle findes frivillige til at bage æbleskiver og julekager til de mange deltagere, der skulle indkøbes mængder af kaffe, øl og sodavand, julemanden skulle hyres, underholdningen forberedes og godteposerne bestilles  – og det kunne hurtigt løbe op til 100-200 børn. 

Nogle år skiftedes bageren og købmanden om godteposerne, så man fordelte den store indtjening på flere forretninger i byen.

Julefesten var for alle ansatte på værket. Alle de, som var bosat i Kyndby Huse (byen, der dengang bare hed Kyndby Værket) og de få, der var bosat uden for selve byen. 

Alle  husene var dengang beboet af værkets medarbejdere, lige fra arbejdsmændene, kontorpersonalet, kantinedamen til håndværkerne, driftslederne og direktøren.

Julefesten blev afholdt mellem jul og nytår. Alle børnene glædede sig til den magiske fest og til at have det tøj på til festen, som de havde fået i julegave, som en andelshaver beskriver det. 

Håret var sat efter alle kunstens regler, og man ville tage sig bedst muligt ud. 

Næsten alle byens familier havde tilmeldt sig, og der var dengang rigtig mange børn, for i mange af de huse der i dag kun bebos af én enkelt eller to andelshavere, boede der familier med både to, tre og fire børn.

Man havde anskaffet et kæmpe juletræ. Kriteriet var, at det skulle gå helt op til loftet – og der var rigtig højt til loftet i den gamle folkesal på værket, som nu er blevet revet ned. 

Det store træ var pyntet med alt muligt pynt, som man de foregående år havde klippet; alle mulige kunstfærdige hjerter, japanske lygter, kræmmerhuse, musetrapper, guirlander, stjerner og levende lys. Nogen var også mødtes til en juleklip dag en af søndagene i advent. 

Der var så mange deltagere, at man måtte gå rundt om træet i flere kredse. 

Der blev sunget julesange og -salmer. Bagefter kom julemanden, og han havde kæmpestore godteposer med, som henholdsvis købmanden og bageren havde lavet sammen med nogen af byens borgere. 

En fortæller, at der var så meget i godteposen, at det var umuligt at spise det hele på én dag. 

Der var traktement med hjemmebagte æbleskiver og småkager og kaffe og øl til de voksne, mens børnene fik hver en sodavand.

Så var der underholdning. Det kunne være en tryllekunstner, en sang-konkurrence, danseopvisning fra danseskolen på værket,  værkets orkester der spillede eller hvad man nu kunne finde på. 

En beboer fortæller, at hun vandt en marcipangris i en sangkonkurrence og hendes søster vandt en rulle kiks.  

I et hjørne kunne man klippe ekstra julepynt til træet, og der var lagt glanspapir frem, sakse og lim og skabeloner.

Så blev der spillet op til dans. Og mon ikke alle pigerne gjorde alt, hvad de kunne, for at hive drengene ud på dansegulvet”. 

– Ja, jeg ser det hele for mig. Og selvom jeg aldrig har været med til den fest, så husker jeg en lignende julefest, derfra hvor jeg voksede op, fortæller Lisa Solomonsson.

 

Andre artikler fra denne uge