Julen vender tilbage

Julen vender tilbage

Efter en meget spinkel Jul på Ryegaard i 2020 vender julemarked, hestevogns-
kørsel og juletræsfældning tilbage – nu med kør-selv i bil som ny mulighed.

RYE: Glade børnestemmer, prustende heste og juletræer i net, der trækkes gennem skovbunden. Det er lyden af Jul på Ryegaard. 

Og på godset glæder man sig til at åbne dørene igen. I år er den første åbningsdag 27. november.

Til Jul på Ryegaard vil der vanen tro være mulighed for at køre i hestevogn ud i skoven og fælde det juletræ, man synes, er det allerflotteste. 

Tilbage i Ryegaard Park er der mulighed for at besøge det lille intime julemarked. Og husk at se forbi julemandens sovekammer for at se, om han er stået op. 

Man  viderefører noget, som man af nød opfandt sidste år: kør i egen bil ud i skoven og fæld årets juletræ. 

Bilkunderne skal booke på forhånd, så der ikke bliver for mange mennesker og kaos i skoven. 

Og bilerne kører til en anden plantage end hestevognene, så ingen kommer til at opleve hestevogne og biler samme sted.

Foto: Sofie Nielsen

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »