KULHUSE: Lørdag den 17. december åbner Kulturhuset i Kyndby Huse dørene og byder indenfor til koncert med den akustiske Duo 413 bestående af sangerinden Trine Marott og den lokale sanger og guitarist Søren Koch.
Med kærlighed og respekt til originalversionerne fortolker duoen kendte numre fra det folkekære Giro 413 og dansktop repertoire, men kigger også forbi Højskolesangbogen. Sangene pakkes ud af deres oprindelige produktioner og arrangementer og præsenteres i et ”folk’et”udtryk med vægt på duoens to-stemmige sang.
Trine Marott er også sangerinde og primus motor i børne-koncertbandet Spandango. Hun er korleder, har fungeret som sangkonsulent for Sangens Hus og har igennem hele karrieren været optaget af formidling af musik til alle aldre.
Søren Koch, der er bosat i Kyndby Huse, hvorfra han også driver musikstudiet Echophonic, er kendt som sanger, guitarist og sang-
skriver i The Beatophonics og har siden 2018 været fast medlem af det engelske band The Zombies, som i 2019 blev optaget i det amerikanske Rock & Roll Hall Of Fame. Han har siden 90’erne indspillet plader og turneret med et hav af kendte danske navne som Tim Christensen, Michael Falch, Marie Frank, Poul Krebs og Peter Belli.
Inden Duo 413 går på, spiller duoen Fryd & Gammel (Kristoffer Klepper & Gutten Bach) et lille sæt med egne sange.
Koncerten i Kyndby Huse Kulturhus er gratis for medlemmer af kulturhuset. For ikke-medlemmer er der entré.