Af Bjarne Svegaard
SKIBBY: Hvordan var holdningen i Danmark til at genoptage antikkens olympiske lege til en form for de moderne olympiske lege i 1896?
Den første betydende røst kom fra forfatteren og præsten Steen Steensen Blicher (1782-1848). På et sommermøde på Himmelbjerget i 1839 med ca. 600 deltagere sagde Blicher, at han meget gerne så antikkens olympiske lege i Olympia i Grækenland genoptaget i en mere moderne form.
Pudsigt nok kom både Blichers barnebarn og oldebarn til at deltage i OL. Barnebarnet, som også hed Steen Steensen Blicher, var fodboldspiller i KB og nåede 27 A-landskampe, og deltog i fodbold ved OL i 1920 i Antwerpen. Sønnen Steen Blicher spillede i AB, nåede syv A-landskampe og deltog ved OL i Helsingfors i 1952.
Ved de 2. olympiske lege i Paris i 1900 skete der flere lidt ”mærkelige ting”. Danmark havde 14 deltagere med, men da det midtvejs endnu ikke blevet til en guldmedalje fik det lederen og medstifteren af Dansk Idræts Forbund i 1896, Eugen Stahl Schmidt, til at foreslå arrangørende at stille med et Nordisk hold i tovtrækning. Det blev accepteret med stor imødekommenhed.
Det blev så et dansk-svensk hold, der skulle udfylde de seks pladser. At Norge ikke var med skyldtes udelukkende, at der kun var spinkle folk, løbere og springere, at tage af.
De to andre hold i tovtrækning var USA og Frankrig, men da USA trak sig grundet andre øvelser, blev der kun kæmpet om guld og sølv. Hvem skulle nu udgøre det danske hold?
Den danske mester i diskoskast Charles Winckler var selvskreven, og det var lederen og pioneren Eugen Stahl Schmidt også. Men så kom overraskelsen. Edgar Aabye var udsendt som journalist fra dagbladet Politiken til at dække OL, men på forespørgsel fra Schmidt lagde han blokken fra sig, og trådte ind på det danske hold.
Det skal dog siges, at Aabye i forvejen var en meget alsidig idrætsudøver i roning, gymnastik og cykling. Det blev til en guldmedalje til Norden mod de langt lettere franskmænd. Schmidt havde opnået hvad han ville: Guld til Danmark, også selv om vi måtte dele med svenskerne.
Danmark fik endnu en guldmedalje ved mesterskytten Lars Jørgen Madsen i armégevær på 300 meter stående. En speciel historie er også Ernst Schultz’ bronzemedalje på 400 meterløb. I finalen stillede kun tre løbere op, da de to amerikanske favoritter sad i kirken og fulgte søndagsgudstjenesten!
Andre idrætsgrene på programmet var blandt andet croquet, cricket, golf samt noget specielt: Lystfiskeri og skydning efter levende duer…
Bjarne Svegaard
Frem til åbningen af den 33. udgave af OL, der starter i Paris 26. juli, fortæller Bjarne Svegaard om sære hændelser i legenes historie
Bjarne Svegaard er:
Medforfatter til værket ‘De Olympiske’ om OL gennem 100 år
Han er desuden vinder af Kvit eller Dobbelt på DR i 1984, hvor han løb med præmien på 48.000 kroner for sin viden om danske OL-deltagere gennem tiderne
