[vc_row][vc_column][vc_column_text]Lars Brinch fra Jægerspris har været på en uventet tur til Ilulissat i Grønland.
Den oplevelse vil han gerne dele med avisens læsere.
GRØNLAND: ”Der lød et hult drøn, så jorden rystede, og jeg hoppede en halv meter. Hvor kom det fra? Den sidste time havde der lydt flere mindre knald, og i starten troede jeg, der var nogle på sæljagt ude i isen.
Jeg var på en heldags vandretur i fjeldet og tundraen langs Isfjorden og Diskobugten ved Ilulissat. Men nu gik det op for mig, at drønene kom fra isbjergene. De gav et ordentligt knald, når de slog revner, eller noget knækkede af… Det var sådan, et isbjerg blev født.
Egentlig kom turen til Ilulissat helt ud af det blå og helt uplanlagt. Jeg blev uventet ringet op af en teknisk chef på sygehuset i Nuuk, som jeg havde leveret noget teknisk udstyr til for år tilbage. Det udstyr har de været så tilfredse med, at de gerne ville købe noget mere til en nyåbnet afdeling på sygehuset i Ilulissat.
Det kunne kun gå for langsomt med leveringen og sådanne opgaver elsker jeg. I gang med at få bestilt hos den fabrik jeg samarbejder med og få tingene til at lykkedes. Grønland, og specielt når det ikke er Nuuk, ligger jo ikke lige rundt om hjørnet, så at få fragtet 600 kg gods på 4 paller til Ilulissat kræver en del arbejde og logistik. Men det hele lykkedes og afsted til Grønland.
Vi har heldigvis den familieregel i vores familie, at der skal være lige så mange huller og blanke sider i vores fritidskalender, som der er aftaler og planlagte ting. Det giver muligheden for at være spontane og gribe muligheder der pludselig hænger i luften, som Grønland der lige pludselig hang der og dinglede foran mig. Men turen kom så uventet og leveringen skulle ske så hurtigt at vi ikke kunne få det til lykkes med at få hele familien med, så jeg måtte alene afsted denne gang.
Ilulissat ligger på vestkysten af Grønland i Diskobugten lige ved Isfjorden, der har en af verdens mest isbjergproducerende gletsjere. Der bor cirka 5.000 mennesker, hvor af mange arbejder med fiskeri, og så bor der cirka 4.000 slædehunde.
Turismen har fået et solidt tag i Ilulissat på grund af de enestående naturoplevelser, og mange af hundene arbejder med at køre turister på slædetur ind til isen. Specielt kinesere mødte jeg en del af, de har virkelig indtaget verdensscenen inden for turisme – også i Grønland.
Snescootere har dog overtaget mange af hundenes opgaver i det daglige arbejde. Men både hunde og snescootere stod side ved side og ventede på sneens ankomst til efteråret. De to polarforsker Knud Rasmussen og Jørgen Brønlund er for øvrigt født i Ilulissat, det giver byen en ekstra dimension i min verden.
Da mit Dash 8 propelfly fløj ind over Diskobugten under anflyvningen, fløj vi lige hen over to pukkelhvaler. Jeg kunne tydeligt se de hvide luffer i det klare vand. Uha, det kunne blive en spændende tur det her. Mange hvaler holder jo sommerferie i de arktiske områder, og det ville jeg prøve om jeg kunne få lidt tid til; det var jo en arbejdstur.
Dash 8’eren satte hjulene på landingsbanen og vi trillede ind til den lille lufthavn. Jeg havde booket et værelse på et hotel, der hed Hvide Falk. Det havde jeg udelukkende gjort, fordi det lå tæt på sygehuset, så jeg kunne gå frem og tilbage. Det viste sig at have en helt enestående beliggenhed med panoramaudsigt over hele Diskobugten. Den eneste bygning i byen med bedre udsigt er sygehuset, det ligger yderst på en pynt foran hele byen og intet begrænser udsigten.
Det var sidst på eftermiddagen og efter en kort tur rundt i byen ville jeg prøve at finde noget at spise. På rejser synes jeg man prøve de lokale retter og specialiteter, det er en del at det at rejse og på tallerkenen foran mig lå både rå hvalspæk, hvalsteak, sæl, moskus, ren, hellefisk, tang og andre lækkerier (området har lov til at fange tre hvaler årligt).
Her kom kontrasterne op – og dem elsker jeg. Dagen forinden havde jeg deltaget i en kollegas 25 års jubilæum på Rigshospitalet og mødt gamle venner og kollegaer over pindemadder. Under et døgn efter sidder jeg på Grønlands vestkyst og spiser rå hval. Modsætningerne, det anderledes, kontrasterne til ens hverdag er noget af det mest spændende ved at rejse og møde andre kulturer, andre lande, andre mennesker der lever på en anden måde, spiser noget andet mad. Rå hval er for øvrigt ikke så tosset”. [/vc_column_text][vc_gallery interval=”3″ images=”38589,38590″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]
