Af Tom Lysgaard
Kirkevej 6, Jægerspris
KV kandidat Venstre
Vi skal udvikle vores idrætscenter yderligere i Jægerspris, og jeg vil arbejde for at vi får fremrykket investeringerne omkring vores idrætsanlæg.
Det er afsat et beløb på 10 millioner, og de penge skal foreningerne være med til at sætte ord på, hvad det skal indeholde.
Vores nye flotte bibliotek er tidligere blevet indviet. Vi skal i de kommende år udvikle mere på indholdet i biblioteket, og udvikle endnu bedre tilbud til både yngre og ældre medborgere.
Vores folkeskole i Jægerspris skal også udvikles i de kommende år bla med flere fysiske udfoldelsesmuligheder ved udearealerne, og yderligere udvikling af Makerværket.
Vi skal ikke glemme vores friskole i byen. Slotsparkens friskole. Jeg ønsker at vi som kommune også understøtter de private tilbud. Derfor skal vi give muligheder for udvidelser på skolen, via lokalplanerne, men også give eleverne adgang til de fælles faciliteter som alle er med til at betale.
Vi skal byudvikle omkring Hovedgaden, og tænke børnefaciliteter ind i den konkrete fysiske planlægning.
Vi skal understøtte og formidle tilbud fra eksempelvis friskolerne, så nye borgere har muligheden for at vælge mellem flere tilbud.
Mere frihed. Flere muligheder. Også i Jægerspris.